Når flugt ikke er en mulighed…
Kender I det, at man har lyst til at flygte? At man har det så ubehageligt i den situation, som man befinder sig i, at det eneste rationelle ens hjerne kan tænke er, hvordan kommer jeg væk herfra? Igennem mit liv har det været en helt brugbar og muligt løsning. Jeg har pakket mine ting, købt Read More
Det hele er en lang vejrtrækningsøvelse
Lige nu sidder vi hjemme på vores sofa. Mulle ligger oppe i sin seng og sover. Ja, det er helt vildt! Hun er hjemme kun 48 timer efter en stor åben operation. De sagde, at det kunne tage op til 2 uger, nok nærmere 1 uge. Og i bedste fald 4 dage. Og her sidder Read More
Somewhere over the rainbow…
“Somewhere, over the rainbow, way up high There’s a land that I heard of, once in a lullaby Somewhere, over the rainbow, skies are blue. And the dreams that you dare to dream really do come true. Someday I’ll wish upon a star, and wake up where the clouds are far behind me. Where troubles Read More
And stay out…
Regnbuemonsteret er fortid! Operationen er overstået… De dygtige kirurger fik hele monsteret ud sammen med nyren. Og den bristede ikke! Lige nu sidder vi på opvågningen. Rosemarie har ondt – helt forståeligt! Senere flytter vi op på børnesemi intensiv for nogle dage. For første gang i over en måned føler jeg endelig, at jeg kan Read More
Familien YSL holder lukket…
Fakta: Tirsdag den 2/2-16 skal Rosemarie ind og opereres. De skal fjerne regnbuemonsteret og den ene nyre. Operationen vil tage ca. 3 timer plus minus. Det er en stor åben operation, hvor de skal fjerne alt sygt væv. Tumor er desværre ikke skrumpet så meget, som man havde troet. Den er skrumpet betydeligt, men udefra Read More
Intet nyt er…elendig nyt!
Ene og alene på den baggrund, at vi stadig ingenting ved. Og nu skal vente til fredag… Ja, dette indlæg vil ikke så meget. Bare sige, at vi ikke fik noget nyt i går. Ved mange af jer skønne mennesker så gerne vil høre nyt. Mulle blev bedøvet og fik lavet en CT scanning. Hun Read More
Og scanningen viste…
Tumor. Ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet. Havde leget med ordbilledet “forsvundet som en regnbue” inde i mit hoved. Så måske jeg havde forventet den var det…forsvundet! Det var den ikke. Den er der stadig. Lige så ond og ødelæggende, som den hele tiden har været. Den er mindre. Men den er der stadig. Read More
Hvornår mon jeg kan puste ud?
De sidste 5 uger har jeg holdt vejret! Forskrækkelsen over at gå ind til en scanning uforberedt på at få en dom, der ville ændre vores liv, har sat sig i mig. Så jeg holder vejret…en lille smule…hele tiden! Jeg venter hele tiden på, at der kommer en og siger noget, som igen får min verden Read More
Vi erklærer familien YSL i undtagelsestilstand…
Sådan føles det i hvert fald! Som hele den almindelige verden er sat ud af spil. Alle de ting, som vi bekymrede os om for en måned siden er irrelevante – ja, nærmest på grænsen til det latterlige. Jeg drømmer stadig om at vågne fra mit mareridt og være tilbage i min hverdag med kaos, musehjul og Read More
Velkommen til…eventyret…ja, det lyder bedre end kampen!
Det er gået op for mig at på et tidspunkt, så vil jeg vælge at gøre denne side offentlig. Egentlig har den eksisteret for min egen skyld. Men for den skal give mening, så skal jeg vise den. Og det er nok, der er sket, siden du nu sidder og læser dette. Så hvorfor dog Read More
OM BLOGGEN
Dette er en blog om Rosemarie aka Mulle, som lige før julen 2015 fik konstateret en Wilms tumor (kræfttumor på nyren). Denne blog følger vores eventyr på godt og ondt. Den skildrer en rejse, hvor Rosemarie med hjælp fra slangen Sisse og krigerkemoprinsesserne bekæmpede regnbuemonsteret, så vi alle kunne komme videre og ud på nye eventyr!
Rosemaries historie har berørt så mange mennesker. Folk tæt på os fik lige som os selv, dog nok i en mindre grad, et wake up call omkring, hvad der er vigtigt i livet. Jeg håber, at Rosemaries historie vil blive i folk. Hun skal hvert fald vokse op med den viden, at kampen hun kæmpede, gjorde ikke kun noget godt for hende og os. Men som ringe i vandet betød det noget for mange andre omkring hende. Hun betyder meget for mange.
I dag er Rosemarie rask!
Tidligere indlæg:
- Når man føler det så nødvendigt at gøre noget, at man begynder at skrive igen…
- Et endegyldigt farvel…
- Jeg er ikke længere bange for mørke…
- Forandringen i barnet, i os og omstændighederne.
- Når 6 måneder føles som 6 dage…
- Mulle er gået igennem syn…
- At være omstillingsparat…
- Troen på at det nok skal gå…
- “Moar, hvad sker der, hvis den anden nyrer bliver syg?”
- Tiden må gerne både gå hurtigt og i stå på samme tid…er det for meget at forlange?
- Det suser for mine ører…
- 3 måneder mere med luft i lungerne
- Når tingene bliver mere stressfyldt end det behøver…
- Årets mørkeste dag er mit Ground zero…
- Når X’en konstant er i tv’et…
- Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
- Living LA VIDA loca…
- Og så tilbage til det almindelige liv…
- Dagen før dagen…
- Over and out…
Interview
I sommeren 2016 blev jeg interviewet af forfatter Charlotte Heje Haase til en podcast omkring ekspressiv skrivning. Den podcast sætter rammen for, hvorfor jeg begyndte at skrive og skriveprocessen. Den kan lyttes til her:
Arkiv inddelt i måneder
- september 2023 (1)
- marts 2021 (1)
- december 2020 (1)
- marts 2020 (1)
- marts 2019 (1)
- oktober 2018 (1)
- april 2018 (1)
- januar 2018 (1)
- oktober 2017 (1)
- juli 2017 (2)
- april 2017 (1)
- januar 2017 (1)
- december 2016 (1)
- oktober 2016 (1)
- september 2016 (2)
- juni 2016 (2)
- april 2016 (2)
- marts 2016 (4)
- februar 2016 (9)
- januar 2016 (7)