Når X’en konstant er i tv’et…
Vi har slået op! Canceren og mig…vi slog op i april måned. Det var et af de der brud, hvor man føler sig øjeblikkeligt lettet, lige så snart man har ytret ordene “jeg slår op – jeg vil ikke mere!” (ikke at jeg kender til sådanne brud, har jo ikke kendt andre end Martin…wink wink).
Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
seriøst! Det gjorde den! Jeg nåede ikke ud af døren hurtigt nok fra børneonkologisk ambulatorium, og så meget metaforisk ramte døren mig på numsen, og nærmest symbolsk smed mig ud af døren. Rosemarie har det godt. Rosemarie er stadig rask. Alle scanninger var flotte – dog med anlæg til mange prutter over de næste timer
Living LA VIDA loca…
Lad mig kridte banen op for jer: Man sætter 12 familier sammen under nogenlunde samme grundvilkår som en mødregruppe – at man kun har én ting til fælles. Vi havde alle haft eller havde et barn med kræft. De 12 familier indlogerer man på et super lækkert hotel på Mallorca direkte ved den bedste strand
Det er jo bare hår…er det ikke?
Igennem dette forløb har en af de værste ting, som vi har skulle forholde os til, været at Mulle skulle miste sit hår. Vi har lyttet til mange mennesker undertrykke vores angst for, hvordan vores datter kom til at se ud. Folk, der i bedste mening, har sagt “det er jo bare hår!”. Folk, der
Næste stop…den almindelige verden…eller?
I forgårs havde Mulle ballondag. Og skulle man være i tvivl om, hvad det indebærer, så kan det beskrives kort. For at hylde det barn, som modtager sin sidste kemo, puster sygplejerskerne et hav af balloner op og pynter dropstativet, så hele verden kan se og hylde barnet. Det er et ritual, som får alle,
Kære univers…af hjertet tak! Jeg mener det…tak <3
Vi har i dag fået verdens vildeste mest utrolig og overvældende nyhed! Rosemarie og jeg var i dag inde på Riget til 3. kemo, da lægen pludselig bad mig komme ind bagefter, da hun ville snakke med mig. To millioner katastrofetanker nåede at gå igennem mit hovedet og med geleknæ og uden luft i lungerne,
Jeg elsker at køre bil for tiden…
der er noget med det at være i bevægelse og låst på samme tid, som giver mig en ro. Når jeg sætter mig bag ratet, så kan jeg intet foretage mig andet end at køre. Og jeg bevæger mig mod et mål. Enten så kører jeg til hospitalet, hjem fra hospitalet eller mod et andet
Bedst som man tror, man bare er en lille smule almindelig…
Så vender det hele og så er man elefant igen. Selvom vi ikke har været i Lalandia, legeland og svømmehallen i denne vinterferie. Så var vi alligevel så modige. Vi har været til børnefødselsdag og fredag tog vi både i Toys r’ us og ud og spise på den lokale kinesiske. Mulle guffede dybtstegte rejer og is
Og det var en…
Første kemo er givet. 19 tilbage. 99 sengetøjsskift. Ca. 190 brusebad og rens af slangen Sisse (CVK).Ca. 110 doser antibiotika (såkaldt weekend medicin). Ca. 30 blodprøver. Et røntgen af Thorax og 1 ultralyd af abdomen. Og sidst, men ikke mindst, et styks fjernelse af CVK – og så er vi færdige. Så skal vi sydpå og
Jeres gift – vores redning
“Hvor er det synd, at hun skal have sådan noget gift!” “Det er jo det rene gift – og så skal så lille barn have det” Det er bare nogle af de udtalelser, som rigtig mange møder os med, når vi snakker om behandlingen af Rosemarie. Så nu føler jeg, at jeg lige må rette