Bedst som man tror, man bare er en lille smule almindelig…

Så vender det hele og så er man elefant igen. Selvom vi ikke har været i Lalandia, legeland og svømmehallen i denne vinterferie. Så var vi alligevel så modige. Vi har været til børnefødselsdag og fredag tog vi både i Toys r’ us og ud og spise på den lokale kinesiske. Mulle guffede dybtstegte rejer og is fra buffeten, og vi var for en stund lige som alle andre.

I løbet af lørdagen blev Mulle skvattet og inden sengetid tog jeg hendes temperatur. Den viste 38.8! For kemobørn må temperaturen ikke overstige 38.5 uden indlæggelse. Efter nogle kontroller, som alle viste minimum 38.8 ringede jeg til livlinjen på 5054 – og dommen var klar. Indlæggelse – nu!

Efter ca. 10 sekunders melt down, som primært bestod i, at jeg stod og slog ned i en stol, mens jeg bandede aggressivt højlydt. Så pakkede jeg vores ting, tog Mulle op fra hendes varme seng og kørte af sted mod Riget. Derinde stod sygeplejerskerne klar med standardproceduren, hvilket består i væske, blodprøver og IV antibiotika. Som kontrol tog de lige hendes temperatur – 38.4! Væk fra standardproceduren…ingen antibiotika! Afvente blodprøvesvar…

Efter nogle timer i isolation på stuen kom blodprøvesvarene. Lille forhøjet infektionstal – som ikke rigtig svarede til feberen, så højst sandsynlig en virus. Vi fik antibiotika til at drikke just in case og valget om, vi ville blive eller vi ville hjem. Knap havde hun sagt sætningen færdig, før jeg var i gang med at samle sutsko, ipads, bamser og jakker sammen. Jeg ville hjem – og gerne lige med det samme.

Kl. 00:30 lå Mulle og jeg hjemme i vores seng igen. Mulle var faldet i dyb søvn – jeg lå og kikkede ud i luften. Lettere chokket over de sidste timers forløb, urolig over egentlig at ligge derhjemme med et sygt barn og mest lettet over at være hjemme. Søndag gik med feber, snakken frem og tilbage med afdelingen, om hvor vidt hun stadig var ok nok til at blive hjemme – og hygge med resten af familien.

De sidste døgn har været direkte ubehagelige. Den grimme påmindelse om tabet af den almindelige verden har virkelig sat sine spor. Vi har efterhånden prøvet at have feberramte børn virkelig mange gange med vores 7 år erfaring som forældre. Men aldrig har jeg prøvet at skulle holde konstant øje med temperaturfald/stigning, mad og væskeindtag eller hvor ofte hun går på toilettet. Den ekstreme fokusering, hvor barnet ikke engang får fred til at være syg, men konstant udspørges, nødes med mad og væske og måles i øret. Havde sådan lyst til at skrige til mig selv “så hold dog op – giv hende noget fred!”. Men jeg kunne ikke. Jeg lyttede ikke. Jeg kan ikke. Min hjerne sidder som et umodent barn ovre i hjørnet med hænderne for ørerne og siger “LA LA LA LA LA” højt.

Lige nu sidder vi på en isolationsstue på Riget og afventer svar på blodprøver. For at beskytte alle de andre, så sidder vi herinde for os selv. Væk fra alle de andre elefantbørn. Så når man i det mindste er et sted, hvor vi alle er elefanter, så bliver man forfremmet til überelefant! En elefant, hvor selv de andre elefanter kikker.

En smuk Überelefant med et mundbind på vej i kiosken efter æg, mens vi venter…

Og så venter og venter og venter vi lidt mere…

EFTERFØLGENDE NYT!

Vi er nu hjemme igen. Mulles mandler er hævede og belagt. Muligvis infektionen kommer derfra, de har nu podet fra mandlerne. Hun er stadig i antibiotikabehandling. Hendes blodprøvesvar er delvis kommet. Og hendes blodprocent og andre blodtal er lave, så hvis infektionstallet også er steget (ved vi ikke endnu), så bliver kemoen onsdag højst sandsynligt skubbet nogle dage. Så afventer vi de forskellige dyrkningssvar og forhåbentlig kan hun så komme videre med kemobehandlingen snart.

Så alt i alt – ikke så meget nyt…

EFTERFØLGENDE EFTERFØLGENDE NYT!

Mulles infektionstal er steget, så det er en bakteriel infektion. Så antibiotikadosis er sat op, og kemoen onsdag er udskudt til fredag. Onsdag skal vi ind og have taget blodprøver igen og der skal der forberedes til evt. blod, hvis hendes blodprocent er faldet yderligere. Så fremadrettet vil kemo nu ligge på en fredag – men det er måske meget godt. Så kan Mulle komme nogle flere dage i børnehave…forhåbentligt. Lige nu skal vi først have den lede infektion væk…så frem med spritten, væk med gæster og tykke strømper på fødderne!

5 comments