Over and out…

I går sad jeg og sorterede børnenes bøger. Flere gange stødte jeg på bøger, som jeg aldrig havde set før. Jeg undrede mig og lagde bogen til siden. Da jeg nåede 3. bog, der tydeligt var helt ny (og derfor ikke arvet) begyndte jeg at tænke. “Hvor mon de bøger kom fra?”. Pludselig slog det mig. De kommer fra jer!

Bøgerne er gaver fra folk omkring os. Gaver som har regnet ned over os, sammen med blomster og mad og kurve og vin (især tak for det ;). Vi har oplevet den vildeste opbakning. Den mest imponerende støtte og omsorg. Og først nu, hvor overskuddet vender tilbage og det almindelige liv skal leves. Så går det op for mig, hvad det indebar.

Vi har fået bøger og bamser, malerbøg og modelvoks. Lego og flere bamser. Legetøj, der kan samles, legetøj, der kan krammes. Æblecider, de der tørre italienske småkager og olier. Vin, chokolade, lakridser og mit fantastiske fad. Vi har fået så meget – og det varmer endnu mere.

Tusind tak, fordi I alle har været der for os. Fordi I har taget jer af Eleonora. Fordi I har sendt støttende beskeder, som ofte nok ikke har modtaget noget svar. Fordi I har fulgt med i kampen. Støttet os i kampen. Og hele tiden vist os, at selvom universet var tarveligt overfor os i denne stund, så indeholdt universet også noget fantastisk godt – nemlig jer!

Rosemarie er rask. Og hun forbliver rask! Det har jeg aftalt med universet – og mundtlige aftaler er bindende, siger min mand. I dette forløb gik det op for mig, at der var en grund til, at jeg blev uddannet sygeplejerske. Det var for at kunne håndtere og administrere Rosemaries sygdom og behandling. Og så må jeg jo sige, at der er grund til, at Rosemaries far blev advokat. Det har altid hjulpet at nævne overfor folk, man indgår kontrakt med, at ens mand er advokat. Så univers – bare så vi har det helt på det rene. Min mand er advokat!

Sisse er ude. Hun er nu at finde i en krukke.

Udover kontrollerne, så har vi ikke længere tilknytning til Rigshospitalets børneonkologisk afdeling. Vi har smidt elefantkostumet. Rosemarie er rask!

Denne blog har ikke længere noget eksistens grundlag. Og derfor vil jeg ikke skrive mere – andet end fælles besked ved kontrollerne. Den har været min måde at komme ud med en masse på. Hvor jeg nu, hvor helingen skal i gang. Så har det været guld værd at kunne gå ind og læse mine indlæg igen. Bloggen vil stå og forhåbentlig kunne give noget, til dem, der måtte komme forbi via google eller lignende. En dag er planen også, at den skal laves til en bog, som Mulle kan få og gemme. Hendes egen bog, om hendes egen fortælling – om dengang hun blev en superhelt og bekæmpede regnbuemonsteret.

Men nu er det slut. Tak fordi I fulgte med…bloggen melder over and out!

2 comments