Foto før og efter operation

Zzzzzzz…tigermælk gør en træt! Hun vågnede dog øjeblikkeligt af narkosen, da jeg spurgte, om hun ville have en jordbæris.

Mulle har fået en hel samling af ting – den klassiske Thea, en pude, små bamser, klistermærker etc. For slet ikke at snakke om alle de små ting, som er inde i kinderæggene, som hun altid får, inden vi tager hjem <3

Verdens sejeste storesøster Eleonora har syet en bamse til Mulle, som hun skulle have med til operation. Den fik Mulle tirsdag morgen, inden vi tog af sted.

Klar til at få tigermælk og sove…de spillede Peter Plys på skærmene, mens Mulle blev lagt til at sove – så fantastisk!

Det kan virke som et voldsomt billede. Men arret er faktisk langt mindre end det vi havde fået at vide. De har gjort det så flot!

Onsdag den 3/2 – dagen efter op. Mulle har det langt bedre og er vågen. Har dog stadig rigtig ondt, og får morfin i pumpe. Men det gode er, at hun er så stabil, at vi får lov at komme ned på vores egen afdeling 5054.

Sidder klar i bilen, klarede at komme ind i autostolen uden problemer. Hun ville bare hjem til mormor, Manne og Eleo’ora og det kunne kun gå for langsomt!

FjolleMulle, der spiser is og lukker mig inden i skuret! Der kan man stadig se morfinpåvirkningen i hendes øjne…det er vi heldigvis færdige med!

Søndag den 7. februar 2016 Det kan virke skræmmende for nogen, men arret er virkelig flot. Fredag skal vi have stingene ud…det glæder vi os ikke så meget til. Jo til bagefter!

Tirsdag den 9. februar 2016. Mulle har heldigvis fået appetitten lidt mere tilbage, men hun får stadig lov til at spise alt. Her spiser hun så leverpostej med pålægschokolade til formiddagsmad…so be it!