Det suser for mine ører…
Tanker blæser igennem hovedet og nogle dage må jeg holde ekstra fast for at være sikker på, at tankerne ikke vælter mig omkuld. I dag er sådan en dag, og så ved jeg kun en måde at komme af med det. Skrive mig ud af det. Alle siger til mig (i et forsøg på at Read More
3 måneder mere med luft i lungerne
Rosemarie gik igennem kontrol uden anmærkninger. Og hun tog blodprøver i stiv arm…forhåbentlig er næste gang, hun skal have taget blodprøver til den afsluttende kontrol om 4 år. Hun var smurt med bedøvelsescreme og pakket ind i madfilm (da hun HADER plastre) og det virkede så godt, at hun slet ikke opdagede, de stak. De Read More
Når tingene bliver mere stressfyldt end det behøver…
Mulles 3. Kontrol er overstået. Så er der kun små 11 tilbage…men hvem tæller? Endnu engang blev hele situation langt mere stressfyldt end nødvendigt. Efter en forsinkelse på 30 min. kom vi ind til ultralyd af maven. Vi bad denne gang på forhånd om en erfaren læge. Muligvis dette var et selvmål i forhold til Read More
Årets mørkeste dag er mit Ground zero…
For efterhånden en del år siden, stod jeg i New York og kikkede ind igennem hegnet til Ground Zero. Til det store krater i jorden, som en gang var en majestætisk bygning. En kæmpe byggeplads, der skulle skabe noget ud af et grimt ar. Jeg husker at stå der og forsøge at presse mig selv Read More
Når X’en konstant er i tv’et…
Vi har slået op! Canceren og mig…vi slog op i april måned. Det var et af de der brud, hvor man føler sig øjeblikkeligt lettet, lige så snart man har ytret ordene “jeg slår op – jeg vil ikke mere!” (ikke at jeg kender til sådanne brud, har jo ikke kendt andre end Martin…wink wink). Read More
Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
seriøst! Det gjorde den! Jeg nåede ikke ud af døren hurtigt nok fra børneonkologisk ambulatorium, og så meget metaforisk ramte døren mig på numsen, og nærmest symbolsk smed mig ud af døren. Rosemarie har det godt. Rosemarie er stadig rask. Alle scanninger var flotte – dog med anlæg til mange prutter over de næste timer Read More
Living LA VIDA loca…
Lad mig kridte banen op for jer: Man sætter 12 familier sammen under nogenlunde samme grundvilkår som en mødregruppe – at man kun har én ting til fælles. Vi havde alle haft eller havde et barn med kræft. De 12 familier indlogerer man på et super lækkert hotel på Mallorca direkte ved den bedste strand Read More
Og så tilbage til det almindelige liv…
Ultralyd og røntgen så helt fine ud – intet suspekt. Mulle var som altid en stjerne. Hun lå helt stille, mens de scannede hele hendes mave og tog røntgen af hendes krop. Den nyrer, som er tilbage har overtaget så meget, at den er vokset ca. 30 % i forhold til en normal nyre i Read More
Dagen før dagen…
I morgen skal Rosemarie til 1. kontrol. Det er første kontrol ud af ca. 14 kontroller over de næste 5 år. Hun skal have lavet ultralyd af maven, røntgen af overkroppen og have taget blodprøver. Det hele starter ca. kl. 9 og slutter ca. kl. 16, når de ringer med blodprøvesvar. 7 timer i ubehag. Read More
Over and out…
I går sad jeg og sorterede børnenes bøger. Flere gange stødte jeg på bøger, som jeg aldrig havde set før. Jeg undrede mig og lagde bogen til siden. Da jeg nåede 3. bog, der tydeligt var helt ny (og derfor ikke arvet) begyndte jeg at tænke. “Hvor mon de bøger kom fra?”. Pludselig slog det Read More
OM BLOGGEN
Dette er en blog om Rosemarie aka Mulle, som lige før julen 2015 fik konstateret en Wilms tumor (kræfttumor på nyren). Denne blog følger vores eventyr på godt og ondt. Den skildrer en rejse, hvor Rosemarie med hjælp fra slangen Sisse og krigerkemoprinsesserne bekæmpede regnbuemonsteret, så vi alle kunne komme videre og ud på nye eventyr!
Rosemaries historie har berørt så mange mennesker. Folk tæt på os fik lige som os selv, dog nok i en mindre grad, et wake up call omkring, hvad der er vigtigt i livet. Jeg håber, at Rosemaries historie vil blive i folk. Hun skal hvert fald vokse op med den viden, at kampen hun kæmpede, gjorde ikke kun noget godt for hende og os. Men som ringe i vandet betød det noget for mange andre omkring hende. Hun betyder meget for mange.
I dag er Rosemarie rask!
Tidligere indlæg:
- Når man føler det så nødvendigt at gøre noget, at man begynder at skrive igen…
- Et endegyldigt farvel…
- Jeg er ikke længere bange for mørke…
- Forandringen i barnet, i os og omstændighederne.
- Når 6 måneder føles som 6 dage…
- Mulle er gået igennem syn…
- At være omstillingsparat…
- Troen på at det nok skal gå…
- “Moar, hvad sker der, hvis den anden nyrer bliver syg?”
- Tiden må gerne både gå hurtigt og i stå på samme tid…er det for meget at forlange?
- Det suser for mine ører…
- 3 måneder mere med luft i lungerne
- Når tingene bliver mere stressfyldt end det behøver…
- Årets mørkeste dag er mit Ground zero…
- Når X’en konstant er i tv’et…
- Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
- Living LA VIDA loca…
- Og så tilbage til det almindelige liv…
- Dagen før dagen…
- Over and out…
Interview
I sommeren 2016 blev jeg interviewet af forfatter Charlotte Heje Haase til en podcast omkring ekspressiv skrivning. Den podcast sætter rammen for, hvorfor jeg begyndte at skrive og skriveprocessen. Den kan lyttes til her:
Arkiv inddelt i måneder
- september 2023 (1)
- marts 2021 (1)
- december 2020 (1)
- marts 2020 (1)
- marts 2019 (1)
- oktober 2018 (1)
- april 2018 (1)
- januar 2018 (1)
- oktober 2017 (1)
- juli 2017 (2)
- april 2017 (1)
- januar 2017 (1)
- december 2016 (1)
- oktober 2016 (1)
- september 2016 (2)
- juni 2016 (2)
- april 2016 (2)
- marts 2016 (4)
- februar 2016 (9)
- januar 2016 (7)