Det suser for mine ører…
Tanker blæser igennem hovedet og nogle dage må jeg holde ekstra fast for at være sikker på, at tankerne ikke vælter mig omkuld. I dag er sådan en dag, og så ved jeg kun en måde at komme af med det. Skrive mig ud af det. Alle siger til mig (i et forsøg på at
3 måneder mere med luft i lungerne
Rosemarie gik igennem kontrol uden anmærkninger. Og hun tog blodprøver i stiv arm…forhåbentlig er næste gang, hun skal have taget blodprøver til den afsluttende kontrol om 4 år. Hun var smurt med bedøvelsescreme og pakket ind i madfilm (da hun HADER plastre) og det virkede så godt, at hun slet ikke opdagede, de stak. De
Når tingene bliver mere stressfyldt end det behøver…
Mulles 3. Kontrol er overstået. Så er der kun små 11 tilbage…men hvem tæller? Endnu engang blev hele situation langt mere stressfyldt end nødvendigt. Efter en forsinkelse på 30 min. kom vi ind til ultralyd af maven. Vi bad denne gang på forhånd om en erfaren læge. Muligvis dette var et selvmål i forhold til
Årets mørkeste dag er mit Ground zero…
For efterhånden en del år siden, stod jeg i New York og kikkede ind igennem hegnet til Ground Zero. Til det store krater i jorden, som en gang var en majestætisk bygning. En kæmpe byggeplads, der skulle skabe noget ud af et grimt ar. Jeg husker at stå der og forsøge at presse mig selv
Når X’en konstant er i tv’et…
Vi har slået op! Canceren og mig…vi slog op i april måned. Det var et af de der brud, hvor man føler sig øjeblikkeligt lettet, lige så snart man har ytret ordene “jeg slår op – jeg vil ikke mere!” (ikke at jeg kender til sådanne brud, har jo ikke kendt andre end Martin…wink wink).
Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
seriøst! Det gjorde den! Jeg nåede ikke ud af døren hurtigt nok fra børneonkologisk ambulatorium, og så meget metaforisk ramte døren mig på numsen, og nærmest symbolsk smed mig ud af døren. Rosemarie har det godt. Rosemarie er stadig rask. Alle scanninger var flotte – dog med anlæg til mange prutter over de næste timer
Living LA VIDA loca…
Lad mig kridte banen op for jer: Man sætter 12 familier sammen under nogenlunde samme grundvilkår som en mødregruppe – at man kun har én ting til fælles. Vi havde alle haft eller havde et barn med kræft. De 12 familier indlogerer man på et super lækkert hotel på Mallorca direkte ved den bedste strand
Og så tilbage til det almindelige liv…
Ultralyd og røntgen så helt fine ud – intet suspekt. Mulle var som altid en stjerne. Hun lå helt stille, mens de scannede hele hendes mave og tog røntgen af hendes krop. Den nyrer, som er tilbage har overtaget så meget, at den er vokset ca. 30 % i forhold til en normal nyre i
Dagen før dagen…
I morgen skal Rosemarie til 1. kontrol. Det er første kontrol ud af ca. 14 kontroller over de næste 5 år. Hun skal have lavet ultralyd af maven, røntgen af overkroppen og have taget blodprøver. Det hele starter ca. kl. 9 og slutter ca. kl. 16, når de ringer med blodprøvesvar. 7 timer i ubehag.
Over and out…
I går sad jeg og sorterede børnenes bøger. Flere gange stødte jeg på bøger, som jeg aldrig havde set før. Jeg undrede mig og lagde bogen til siden. Da jeg nåede 3. bog, der tydeligt var helt ny (og derfor ikke arvet) begyndte jeg at tænke. “Hvor mon de bøger kom fra?”. Pludselig slog det