Tag: børn

Når 6 måneder føles som 6 dage…

“Er du sikker??” Min kollega gentog spørgsmålet, da hun – med nok lige så stor forundring, som jeg selv – opdagede, at der allerede er gået 6 måneder siden sidste kontrol. Men plus minus nogle uger, så stod vi der igen i morges kl. 08:40 på Rigets radiologisk afdeling opgang 3, 2. sal. 6 måneder Read More

Mulle er gået igennem syn…

Vi er nu halvvejs i kontrolforløbet. Vi har 3 kontroller tilbage. 3 April’er i vores liv og så er det slut. Men desværre gik denne gang heller ikke glat. Først op af eftermiddagen i dag blev vi endelig forsikret om, at Mulle eller Rosie (som vi er begyndt mere og mere at kalde hende) stadig Read More

Troen på at det nok skal gå…

De sidste tre måneder er fløjet af sted. På trods af tiden har været fyldt med grimme mærkedage og “minder” på facebook. Det ambivalente ved at leve i den her post-cancer-verden er den konstante lyst til at skyde tiden til 21. december 2025 (10 år efter diagnose – og der ved 0 % risiko for Read More

“Moar, hvad sker der, hvis den anden nyrer bliver syg?”

Al luft forsvandt fra mine lunger. Jeg sad i bilen med Mulle midt i at bakke bilen ud af en parkeringsplads. “Hvad mener du?” fik jeg fremstammet let hvinende efter adskillige sekunders latenstid. “Jo, jeg har jo kun én, så hvad gør vi, hvis den anden også bliver syg?”. Hun svarede, mens hun tog sig Read More

Det suser for mine ører…

Tanker blæser igennem hovedet og nogle dage må jeg holde ekstra fast for at være sikker på, at tankerne ikke vælter mig omkuld. I dag er sådan en dag, og så ved jeg kun en måde at komme af med det. Skrive mig ud af det. Alle siger til mig (i et forsøg på at Read More

Når tingene bliver mere stressfyldt end det behøver…

Mulles 3. Kontrol er overstået. Så er der kun små 11 tilbage…men hvem tæller? Endnu engang blev hele situation langt mere stressfyldt end nødvendigt. Efter en forsinkelse på 30 min. kom vi ind til ultralyd af maven. Vi bad denne gang på forhånd om en erfaren læge. Muligvis dette var et selvmål i forhold til Read More

Årets mørkeste dag er mit Ground zero…

For efterhånden en del år siden, stod jeg i New York og kikkede ind igennem hegnet til Ground Zero. Til det store krater i jorden, som en gang var en majestætisk bygning. En kæmpe byggeplads, der skulle skabe noget ud af et grimt ar. Jeg husker at stå der og forsøge at presse mig selv Read More

Når X’en konstant er i tv’et…

Vi har slået op! Canceren og mig…vi slog op i april måned. Det var et af de der brud, hvor man føler sig øjeblikkeligt lettet, lige så snart man har ytret ordene “jeg slår op – jeg vil ikke mere!” (ikke at jeg kender til sådanne brud, har jo ikke kendt andre end Martin…wink wink). Read More

Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…

seriøst! Det gjorde den! Jeg nåede ikke ud af døren hurtigt nok fra børneonkologisk ambulatorium, og så meget metaforisk ramte døren mig på numsen, og nærmest symbolsk smed mig ud af døren. Rosemarie har det godt. Rosemarie er stadig rask. Alle scanninger var flotte – dog med anlæg til mange prutter over de næste timer Read More

Living LA VIDA loca…

Lad mig kridte banen op for jer: Man sætter 12 familier sammen under nogenlunde samme grundvilkår som en mødregruppe – at man kun har én ting til fælles. Vi havde alle haft eller havde et barn med kræft. De 12 familier indlogerer man på et super lækkert hotel på Mallorca direkte ved den bedste strand Read More

1 2 3
error: Indholdet er beskyttet!