Når man føler det så nødvendigt at gøre noget, at man begynder at skrive igen…
Jeg føler ofte, når jeg genfortæller vores historie, så virker det som at genfortælle en film. Ikke som sådan opdigtet, men mere distanceret og som noget, jeg har set – mere end oplevet. Når jeg læser de ord, jeg selv skrev undervejs, føles det mere nærværende. Men jeg evner i dag at holde angsten, vrede
At være omstillingsparat…
er ikke kun en kompetence, som kræves af moderne medarbejdere i komplekse organisationer. Men nu også af mødre i denne post-cancerverden. I dag var kontroldag. En dag, som har været truet af først manglende bookning fra afdelingens side og næst truslen med lock out af landets sundhedsfaglige personale. Men nej, ingenting kom i vejen. Så
Det suser for mine ører…
Tanker blæser igennem hovedet og nogle dage må jeg holde ekstra fast for at være sikker på, at tankerne ikke vælter mig omkuld. I dag er sådan en dag, og så ved jeg kun en måde at komme af med det. Skrive mig ud af det. Alle siger til mig (i et forsøg på at
Når X’en konstant er i tv’et…
Vi har slået op! Canceren og mig…vi slog op i april måned. Det var et af de der brud, hvor man føler sig øjeblikkeligt lettet, lige så snart man har ytret ordene “jeg slår op – jeg vil ikke mere!” (ikke at jeg kender til sådanne brud, har jo ikke kendt andre end Martin…wink wink).
Living LA VIDA loca…
Lad mig kridte banen op for jer: Man sætter 12 familier sammen under nogenlunde samme grundvilkår som en mødregruppe – at man kun har én ting til fælles. Vi havde alle haft eller havde et barn med kræft. De 12 familier indlogerer man på et super lækkert hotel på Mallorca direkte ved den bedste strand
Når den bedøvede del vågner…
Som en tand, der har været bedøvet, vågner mit sind. Langsomt og sådan på den lidt skræmmende måde, hvor man ikke helt ved, om det der kommer til en vil gøre virkelig ondt. Huden prikker og nærmest klør. Først når bedøvelsen fortager sig helt, kan man vurdere. Vurdere skaderne, såret og hvor lang tid, det
Jeg elsker at køre bil for tiden…
der er noget med det at være i bevægelse og låst på samme tid, som giver mig en ro. Når jeg sætter mig bag ratet, så kan jeg intet foretage mig andet end at køre. Og jeg bevæger mig mod et mål. Enten så kører jeg til hospitalet, hjem fra hospitalet eller mod et andet
Når flugt ikke er en mulighed…
Kender I det, at man har lyst til at flygte? At man har det så ubehageligt i den situation, som man befinder sig i, at det eneste rationelle ens hjerne kan tænke er, hvordan kommer jeg væk herfra? Igennem mit liv har det været en helt brugbar og muligt løsning. Jeg har pakket mine ting, købt
Det hele er en lang vejrtrækningsøvelse
Lige nu sidder vi hjemme på vores sofa. Mulle ligger oppe i sin seng og sover. Ja, det er helt vildt! Hun er hjemme kun 48 timer efter en stor åben operation. De sagde, at det kunne tage op til 2 uger, nok nærmere 1 uge. Og i bedste fald 4 dage. Og her sidder
Familien YSL holder lukket…
Fakta: Tirsdag den 2/2-16 skal Rosemarie ind og opereres. De skal fjerne regnbuemonsteret og den ene nyre. Operationen vil tage ca. 3 timer plus minus. Det er en stor åben operation, hvor de skal fjerne alt sygt væv. Tumor er desværre ikke skrumpet så meget, som man havde troet. Den er skrumpet betydeligt, men udefra