Jeg er ikke længere bange for mørke…
I dag den 21. december 2020 kl. 08:57 er det 5 år efter sætningen “Det er en tumor på nyren”. 5 år efter kræft konstateres, betragtes Rosemarie af sundhedsvæsenet for helt rask. Hendes risiko for tilbagefald er nu lige så lille som risikoen for at få kræft som barn – altså under 1 %. Og
Når døren rammer en i bagdelen på vejen ud…
seriøst! Det gjorde den! Jeg nåede ikke ud af døren hurtigt nok fra børneonkologisk ambulatorium, og så meget metaforisk ramte døren mig på numsen, og nærmest symbolsk smed mig ud af døren. Rosemarie har det godt. Rosemarie er stadig rask. Alle scanninger var flotte – dog med anlæg til mange prutter over de næste timer
Næste stop…den almindelige verden…eller?
I forgårs havde Mulle ballondag. Og skulle man være i tvivl om, hvad det indebærer, så kan det beskrives kort. For at hylde det barn, som modtager sin sidste kemo, puster sygplejerskerne et hav af balloner op og pynter dropstativet, så hele verden kan se og hylde barnet. Det er et ritual, som får alle,
Tilbage til den surrealistiske målestok af held…
Vi har endelig fået svar. Svar på hvad Regnbuemonsteret var lavet af, og hvad der skal gøres, så vi sikrer, at den aldrig viser sig igen. Regnbuemonsteret aka også kaldet tumor blandt fagfolk (ja, de holder stadig på at kalde den tumor) var en rodet blanding af bindevæv, nyreceller og andet restmateriale. Dette betyder, at
Det hele er en lang vejrtrækningsøvelse
Lige nu sidder vi hjemme på vores sofa. Mulle ligger oppe i sin seng og sover. Ja, det er helt vildt! Hun er hjemme kun 48 timer efter en stor åben operation. De sagde, at det kunne tage op til 2 uger, nok nærmere 1 uge. Og i bedste fald 4 dage. Og her sidder
Familien YSL holder lukket…
Fakta: Tirsdag den 2/2-16 skal Rosemarie ind og opereres. De skal fjerne regnbuemonsteret og den ene nyre. Operationen vil tage ca. 3 timer plus minus. Det er en stor åben operation, hvor de skal fjerne alt sygt væv. Tumor er desværre ikke skrumpet så meget, som man havde troet. Den er skrumpet betydeligt, men udefra
Og scanningen viste…
Tumor. Ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet. Havde leget med ordbilledet “forsvundet som en regnbue” inde i mit hoved. Så måske jeg havde forventet den var det…forsvundet! Det var den ikke. Den er der stadig. Lige så ond og ødelæggende, som den hele tiden har været. Den er mindre. Men den er der stadig.