Tilbage til den surrealistiske målestok af held…

Vi har endelig fået svar. Svar på hvad Regnbuemonsteret var lavet af, og hvad der skal gøres, så vi sikrer, at den aldrig viser sig igen.

Regnbuemonsteret aka også kaldet tumor blandt fagfolk (ja, de holder stadig på at kalde den tumor) var en rodet blanding af bindevæv, nyreceller og andet restmateriale. Dette betyder, at Mulle lander i det som kaldes intermidiær risikogruppe. Altså ikke så ufarlig, som havde det bare været nyren selv, der bare var begyndt at vokse. Men heller ikke så farlig, som havde været umodne celler, der var gået grassat. Ja, så sådan lige midt i farlig – men stadig der, hvor vi igen på en eller anden surrealistisk måde skal føle os heldige. Ud af fem stadier, så nåede tumor til stadie 2 – dvs. at der var en lille lokal spredning til to lymfeknuder bagved. Så vi nåede at få fat i nakkeskindet på den i tide.

Alt dette afføder en helt standardiseret pakke for efterbehandling. Rosemarie skal over de næste ca. 6 måneder have 20 runder med kemo. Samme kemo, som hun fik før operationen. Så kemo vi allerede nu ved, at hun har det forholdsvis godt med uden de store bivirkninger. Igen den surrealistiske følelse af held. Kemoen skal gives ambulant og tager ca. ml. 15 min og 30 min. Hver 3. gang skal hun have to stoffer, og de andre gange kun 1 stof. Hun må komme i børnehave, når hun føler for det (og når moderen føler for det).

Hun vil stadig være immunsvag. Dvs. vi kan stadig ikke tage hende nogen steder hen eller få besøg, hvis der er synligt snot eller viden om sygdom. Så glasklokken opretholdes stadig for en tid. Men vi er også blevet virkelig gode til at spritte hænder og det er vores gæster også. Bivirkningerne vil være de samme som før. Dog med den fodnote, at vi nu kender hendes reaktion, så vi kan delvist afskrive smerter og kvalme. Men der vil stadig være trætheden, tunge ben og ja hårtab. Et lille lys har selvfølgelig tændt sig inden i os for, at dette også betyder, at hun ikke vil miste håret helt. Men måske fælde på samme måde som hun har gjort de sidste uger. Og måske bare gå fra at være bjørn til markmus. Men skulle det med tiden betyde, at håret falder helt…så tager vi det med også. Nu har vi jo lige som forberedt os på det i flere uger!

Mulle fik også fjernet stingene i dag. Det klarede hun, som med alt andet, bare så flot. Der er billeder af i mappen af såret. Hvis der er nogen, som ønsker at se det.

Klik her for at komme til billeder

På den surrealistiske målestok af held, hvor Rosemarie har været så usandsynligt uheldige at udvikle en svært alvorlig sygdom, som rammer 6-8 børn om året. Så føler vi os i dag virkelige heldige med det resultatet. Og især med, hvor sej en lille smuk datter vi har fået.

Den lille røde mand, der står nede i hjørnet med det fine banner er helt ude og blafre med skiltet i dag.

“ROSEMARIE BLIVER RASK!”

5 comments